Sundhedsorganisationer ændrer konstant måden, de udfører kliniske processer på, forbedrer patientoplevelser og eliminerer administrativt spild. Den elektroniske patientjournal (EPJ) er en af de mest betydningsfulde teknologier, der bidrager til den transformation.
EPJ-systemer hjælper udbydere med digitalt at gemme, administrere og dele patientinformation. De har evnen til at forbedre plejekoordinering, mindske papirarbejde og facilitere bedre kliniske beslutninger. Samtidig kan de medføre implementeringsomkostninger, uddannelsesudfordringer, cybersikkerhedsproblemer og forstyrrende arbejdsgange, medmindre de implementeres strategisk.
Kendskab til fordele og ulemper ved EPJ-systemer er afgørende for hospitaler, billeddiagnostiske centre, klinikker og privatpraksis, der overvejer investeringer i sundhedsteknologi.
EPJ-systemer forbedrer adgang, nøjagtighed i dokumentation, teamwork, effektivitet i fakturering og koordinering af langvarig pleje. Ikke desto mindre kan de også medføre omkostninger, adoptionsproblemer for brugerne, risici for nedetid, integrationsvanskeligheder og en sikkerhedsbyrde. I modsætning til EMR'er er EHR'er udviklet til at udveksle data på tværs af organisationer og dem, der muliggør forbundne plejeøkosystemer.
En elektronisk sundhedsjournal (Electronic Health Record) er en elektronisk kopi af en patients sygehistorie, som kan tilgås og opdateres af en certificeret sundhedsprofessionel i forskellige plejemiljøer.
Almindelige EHR-data kan bestå af:
• Demografi
• Diagnoser
• Medicin
• Allergier
• Lægenotater
• Laboratorieresultater
• Billeddiagnostiske rapporter
• Behandlingshistorik• Henvisninger
• Fakturerings-/forsikringsinformation.
Moderne EHR-systemer er designet på en sådan måde, at de letter kontinuiteten i plejen i modsætning til isoleret journalføring.
Selvom de to udtryk bruges i flæng, er de ikke det samme.
| Funktion | EHR | EMR |
| Primær anvendelse | Bred håndtering af patientjournaler | Intern journalhåndtering på klinikken |
| Datadeling | I stand til at deles mellem flere udbydere | Normalt begrænset til én praksis |
| Langsgående plejevisning | Stærk | Begrænset |
| Interoperabilitetspotentiale | Højt | Lavere |
| Henvisninger & koordinering | Stærkere | Grundlæggende |
En EMR (Electronic Medical Record) kan være centreret om en enkelt udbyder eller en enkelt klinik. En EHR (Electronic Health Record) er beregnet til at følge patienten gennem sundhedssystemet.
 - Created by PostDICOM.jpg)
Journalerne kan tilgås øjeblikkeligt i modsætning til at søge i papirjournaler eller faxet papirarbejde. Dette hjælper med at minimere ventetiden i forbindelse med behandlingsbeslutninger.
Når den samme patientjournal tilgås af specialister, praktiserende læger, radiologer og andre klinikere, forbedres kommunikationen, og overflødigt arbejde undgås.
Formaterede, maskinskrevne og standardiserede journaler er mere læselige end håndskrevne noter. Dette kan hjælpe med at minimere dokumentationsfejl.
En række EHR-systemer har advarsler om allergi, lægemiddelinteraktioner, unormale laboratorietestresultater eller forebyggende pleje.
En kombination af kodnings- og gebyrregistreringsprocesser kan hjælpe med at minimere fejl i krav og øge hastigheden på refusion.
Digitale journaler fjerner behovet for at opbevare store mængder papirjournaler og kan hjælpe med at reducere administrative udgifter.
Sundhedsorganisationer kan mere effektivt analysere driftsmålinger, patienttrends, kvalitetsindikatorer og anvendelsesdata.
Talrige systemer tilbyder patientportaler, hvor brugere kan få adgang til resultater, aftale tider, udfylde formularer eller kommunikere sikkert.
Organisationer, der har mere end én klinik eller distribuerede teams, kan sikre kontinuitet på tværs af lokationer.
Håndteringen af kroniske sygdomme forbedres, når historikken over besøg, medicinændringer, tidligere billeddannelse og behandlingsplaner er tilgængelige over tid.
Det kan være meget omkostningstungt med hensyn til investeringer i licenser, opsætning, migrering, konsulentbistand, hardware, integrationer og uddannelse.
Langsigtede omkostninger kan øges af cloud-abonnementer, supportkontrakter, opdateringer, cybersikkerhedskontroller og brugerudvidelse.
Nye systemer kræver struktureret onboarding. Uden forandringsledelse er der risiko for reduceret produktivitet på kort sigt.
Overgangen fra papir eller ældre software kan påvirke registrering, dokumentation, planlægning eller fakturering under udrulningen.
Dette kan resultere i, at patientjournaler ikke er tilgængelige under internetudfald, serverfejl eller softwareproblemer, medmindre kontinuitetsplanerne er stærke.
Sundhedsinformation er meget følsom. Der er en reel risiko for ransomware, phishing, tyveri af legitimationsoplysninger og svage adgangskontroller.
Andre klinikere mener, at EHR-systemer tilføjer skærmtid og dokumentationsbyrde til arbejdsgangene, hvis arbejdsgangene ikke er designet tilstrækkeligt.
At skifte leverandør i fremtiden kan være dyrt og operationelt udfordrende, hvis der er begrænsninger på eksportstandarder eller integrationer.
Ikke alle EHR'er er kompatible med laboratorier, PACS, faktureringsværktøjer eller tredjepartsplatforme.
Overdreven brug af skabeloner kan føre til gentagne noter, som er mindre klinisk meningsfulde, medmindre de følges op.
En EHR er meget mere nyttig, når den kan dele data med andre sundhedsteknologier.
Eksempler inkluderer:
• Laboratorieinformationssystemer
• Radiologiinformationssystemer
• PACS-platformePACS-platforme
• E-ordineringsværktøjer• Faktureringssystemer
• Henvisningssystemer• Patientengagements-apps
Uden interoperabilitet risikerer organisationer datasiloer, duplikerede tests, langsommere beslutningstagning og fragmenteret pleje.
Nogle af de almindeligt anvendte standarder er:
• Hl7
• Fhir Apis
• Dicom til billeddannelse DICOM til billeddannelse
• Sikre kliniske meddelelsesrammer
Arbejdsgange inden for billeddiagnostik er en væsentlig del af integrerede sundhedsprocesser.
Et eksempel på en typisk arbejdsgang kan ses som følger:
1. En billeddiagnostisk ordre afgives af en læge i EHR'en.
2. Anmodningen sendes til radiologiens arbejdsgangssystem.
3. De gemte billeder gennemgås i PACS eller cloud-billeddiagnostiske systemer.PACS- eller cloud-billeddiagnostiske systemer
4. Radiologer færdiggør rapporter.
5. Links til billedadgang og resultater fører til EHR'en.Hvis billeddiagnostiske systemer fungerer godt i EHR-miljøer, kan klinikere få hurtigere adgang til diagnostiske data og forbedret kontinuitet i plejen.
Nogle af de platforme, der kan bruges til at understøtte sikker adgang til cloud-billeddiagnostik, samarbejde og moderne web-baserede arbejdsgange, der komplementerer virksomhedens sundheds-økosystemer, inkluderer PostDICOM.
Kræver koordination mellem flere afdelinger, overholdelse af regler og virksomhedsrapportering.
Har brug for udvekslede journaler mellem lokationer.
Henvisninger, planlægning, dokumentation og resultatstyring.
Kræver links til planlægning, rapportering og lægeadgang.
Kræver skalerbare systemer, der mindsker manuel administration.
Før du køber, skal du evaluere:
• Interoperabilitetsmuligheder
• Integrationsmuligheder for billeddiagnostik
• Brugeroplevelse for klinikere
• Onboarding- og uddannelsessupport
• Rapporteringsværktøjer
• Mobil adgang
• Sikkerhedskontroller
• Samlede ejeromkostninger
• Implementeringstidslinje
• Leverandørens omdømme
En beslutning baseret udelukkende på pris vil sandsynligvis forårsage operationelle problemer på lang sigt.
De fleste sundhedsinstitutioner koncentrerer sig om de indledende priser, når de sammenligner EHR-systemer. Selvom budget er en bekymring, bestemmes den langsigtede værdi ofte af brugervenlighed, integrationsfleksibilitet, leverandørsupport og skalerbarhed. Et billigere system kan vise sig at være dyrere i fremtiden, hvis det giver anledning til ineffektive arbejdsgange eller viser sig at være dyrt at lave brugerdefinerede integrationer.
Andre typiske fejl er ikke korrekt at vurdere personalets uddannelsesbehov, ikke at inddrage klinikerne i udvælgelsesprocessen, ikke at planlægge dataflytningen og heller ikke at evaluere cybersikkerhedskontrollerne. En optimal EHR-beslutning vil have en afbalanceret omkostning, adoption, operationel effektivitet og fremtidig vækst.
Forskellige sundhedsinstitutioner kræver forskellige EHR-funktioner. Overkommelighed, minimal arbejdsgang, planlægning, faktureringseffektivitet og hurtig onboarding af personale prioriteres ofte i små klinikker. Brugervenlighed kan være en højere prioritet end en sofistikeret virksomhedsfunktionalitet.
Store hospitaler og sundhedsnetværk har tendens til at have brug for mere funktionalitet, såsom koordination mellem flere afdelinger, specialiserede arbejdsgange, analyse-dashboards og avancerede tilladelser, overensstemmelsesrapportering og høj interoperabilitet med billeddiagnostiske, laboratorie- og apotekssystemer. At finde den rigtige pasform kan normalt være vigtigere end at finde det største mærke.
I organisationer, hvor der er behov for samarbejde mellem udbyderne, har EHR-systemerne tendens til at være mere kapable, da de er designet til at dele data på tværs af udbyderne.
Den største kortsigtede udfordring for mange organisationer er implementeringsomkostningerne og forstyrrelsen af arbejdsgange under implementeringen.
Ja. Talrige sundhedsfaciliteter forbinder EPJ-systemer til PACS, RIS og cloud-billeddiagnostiske værktøjer med nuværende interoperabilitetsstandarder.
De kan være meget sikre, når organisationerne anvender kryptering, adgangskontrol, revision og backup samt uddannelse af personalet i cybersikkerhed.
Hospitaler, familielægepraksisser, specialklinikker, akutklinikker, billeddiagnostiske centre og sundhedsorganisationer med flere lokationer er eksempler på organisationer, der i vid udstrækning bruger EPJ-systemer.
EHR-systemer giver betydelige operationelle og kliniske fordele, såsom lettere adgang til journaler, forbedret koordination, forbedret dokumentation og skalerbare digitale arbejdsgange. Ikke desto mindre afhænger succesen af omhyggelig implementering, brugernes accept, sikkerhedsplanlægning og interoperabilitetsberedskab.
Når sundhedsorganisationer overvejer EHR-investeringer, skal de se ud over funktionslister og fokusere på relaterede økosystemer, hvor kliniske data, billeddiagnostik, rapportering og patientkommunikation interagerer synergistisk.
Organisationer, der strategisk vurderer EHR-systemer, er ofte mere effektive i deres drift, har stærkere patientoplevelser og har bedre datasynlighed på lang sigt. I det nuværende sundhedsvæsen er den optimale EHR ikke blot digital, men integreret.
|
Cloud PACS og online DICOM-fremviserUpload DICOM-billeder og kliniske dokumenter til PostDICOMs servere. Gem, se, samarbejd og del dine medicinske billedfiler. |
